Dykning logo Dykning

Mødestedet for dykkere...

Dykkerudstyr - Hvad skal man vælge

Guide: Dykkermaske, dykkerdragt, regulator - hvad er det?
Indlægget har 4 svar | 331 visninger | 3 der abonnerer på svar
  • Profile image
    Padi Advanced Open Water

    Michael Larsen skrev den 22. november 2009 kl. 15:13:08 | IP-adresse er gemt

    Her er samlet en lille guide til noget af det udstyr du kan vælge imellem, når du skal til at dykke. Det ikke en facitliste og jeg vil også anbefale at du rådfører dig med div. butikker før du beslutter dig for det endelige køb.

    ABC - Maske / Finner / Snorkel

    Finner

    planlægger du at rejse meget så vælg nogle af kunststof, de vejer mindre. Men uanset hvad skal du vælge nogle af lidt højere pris, da de typisk har bedre pasform og større fremdrift. Jeg bruger nogle Twin Jet Max.

    Maske

    Masken sikre selvfølgelig at du kan se under vand. Typisk ligger prisen på omkring kr. 500,-. Masken kommer typisk med et bredt eller højt udsynsfelt, og hvad du skal vælge her er afhængig af om du kan lide at kigge til siderne eller hellere vil kigge op og ned, uden at skulle dreje hovedet. Man kan få dem med og uden næseventil, og hvis du er som jeg har og har tendens til at blæse ud igennem næsen, så skaf dig en dykkermaske med næseventil.

    Snorklen

    Der er ikke så mange variationer her. Du kan få dem med en form for beskyttelse mod bølge, så når en bølge står lidt højt, undgår du at få vand ned i snorklen. Om det passer har jeg ikke mulighed for at svare på, da jeg har valgt at lade være med at bruge min.

    Dykkerdragten

    Dragten skal passe godt. Specielt for våddragt er det vigtigt at den ikke er for stor. Dragten må ikke hænge løst på kroppen og man skal undgå store hulrum mellem kroppen og neoprenen. Våddragtens vigtigeste egenskab er at kunne isolere, og det gøres ved at have et lag vand liggende mellem kroppen og våddragten. Kroppens egen varme, varmer vandet op som så kan bruges til at skabe isolerende lag som hjælper neoprenen i våddragten til at blive modstandsdygtig for kulden udefra.

    Man kan også benytte en tørdragt. Her kan man have en termodragt på under selve tørdragten som kan holde en varm. Tørdragtens egenskab er naturligvis at kunne holde vand ude og væk fra kroppen.

    Lad være med at spare på dette punkt da du skal bruge den i mange år.

    BCD (Buoyancy Control Device)

    Med BCDen kan du styre din opdrift i vandet. Her skal du gå efter en der er stærk og sidder godt, omkring skulderpartiet. Det er svært at vurdere uden at have en dragt på, men du nogenlunde bedømme det ved at pumpe luft og gå en kort tur. Bider BCDen på halsen, eller er der ikke plads til at trække vejret når BCDen er fyldt, så skal du vælge en anden. Prøv den med flaske på i butikken.

    Vægt

    For at komme derned af, skal man jo have noget vægt på. Dette er lidt et spørgsmål om temperament. Man kan få blyklodser der sættes fast i et bælte og rundt om livet, og man kan få BCDer med integreret vægt. Man skal vælge det man selv foretrækker. Man kan efterhånden få mange slags vægtklodser, som kan sættes fast på tank, fødder, omkring livet mm. Samlet skal de sikre at du ligger vandret, når du svømmer.

    En tommelfingerregel siger at man skal bruge 10% af ens kropvægt til holde en neutral opdrift.

    Støvler og hansker

    Støvlerne kan også kaldes for sokker. Disse skal primært sikre mod at du ikke skrider, når du er på vej ned i vandet, samt mod sten og skarpe genstande du ikke kan se under vandet. De skal også have en god pasform sammen med dine finner.

    Handskerne beskytter dig mod skarpe genstande. Handskerne skal have en god pasform og være i en tilpas størrelse så de er nemme at få på. Både når de er tøre og når de er våde.

    Kniv

    Der kan opstå situationer hvor det er nødvendigt at have en kniv på sig. Det kan være, hvis man er så uheldig at sidde fast i et fiskenet, linen fra en fisker eller noget helt tredje. Kniven skal være skarp, og være udstyret med en alm. eg og en savtakket eg.

    Regulator

    Regulatoren regulere lufttrykket fra flasken og omdanner den komprimerede luft til en mere indåndingsvenlig form. Her er mange forskellige mærker at vælge imellem, og nogle regulatorer er bedre egnet til koldtvandsdyk nær frysepunktet. Jeg anbefaler at du spørger i din butik omkring dette.

    Konsolen: kompas, manometer, computer

    Kompas

    Kan det pege mod nord og har det gradvisning, så er du godt på vej. Det skal selvfølgelig også kunne holde til trykket under vand.

    Manometer

    Manometeret er den dims der fortæller hvor meget liv(!) du har tilbage. Den fortæller hvor mange bar/psi luft der er tilbage i din dykkerflaske. Nærmer den sig nul er det med at komme til overfladen. Den er selvsagtens en vigtig del af din udstyrspakke. Man kan også få dykkecomputere med integreret manometer.

    Dykkecomputeren

    Denne del fortæller dig bl.a. din dybde og temperatur. Den er vigtig da du bruger den til at holde øje med din opstigningshastighed. Er du hyggedykker kan du nøjes med en der ikke kan så meget, men primært dybde og tidsmåling for de forskellige dybder. Planlægger du at dykke meget og tage flere uddannelser inden for dykning, vil en dykkecomputer med indbygget logningsfunktion, og styring af nitrox luftblanding være at foretrække. Jo mere du kan få i din computer jo bedre, men jo mere der kommer i den, des dyrer bliver den også.

    Dykkerflasken

    For dem der hyggedykker er der er par typer flasker man skal kigge på. Dette dækker over 200, 232 og 300 bar i variabel størrelse. En stor flaske lig med tung vægt, så man huske at kompencere for flaskens manglende vægt, når den er tom.

    Lygten

    Der findes selvfølgelig også rigtig mange slags lygter. Både store og små, og med alle former for håndtag og strømforsyning. Hovedreglen er, skal man dykke på vrag eller dyrke natdykning, så skal man have en god lygte og det vil sige min. 35 watt. Lygten skal være udstyret med et stødsikkert hus og været udstyret med en anordning der sikre at du ikke kan tabe lygten.

    - Rigtig god fornøjelse med din dykning.

    Dyka - for alle der deler det fede i interessen for dykning.

    Vi giver dig en bedre dykkeroplevelse...

  • Profile image
    Padi Open Water Diver

    Troels Larsen svarede den 02. december 2009 kl. 22:38:44 | IP-adresse er gemt

    Rigtig god artikel. Det er fedt når folk gider at skrive den slags hjælp til os der ikke er så erfarne endnu...

    En idé til jer skrivefolk: det kunne være fedt hvis I kunne give nogle gode vejledninger til de enkelte stykker udstyr. Så man har mere med i kufferten når man skal købe udstyr for første gang.

  • Profile image
    Padi Advanced Open Water

    Michael Larsen svarede den 13. december 2009 kl. 10:22:08 | IP-adresse er gemt

    Rigtig mange tak for de rosende ord. Kan hilse og sige at det er lige så fedt, når folk værdsætter det man gør.

    Vi fra Dyka overvejer hele tiden hvad vi kan gøre for jer brugere, og artikler er en måde at gøre noget ekstra for jer. Nu spørger om vi kan skrive nogle vejledninger for de enkelte stykker udstyr. Det vil vi naturligvis overveje, Har du nogle forslag til hvilken slags udstyr vi skal tage fat på først?

    Dyka - for alle der deler det fede i interessen for dykning.

    Vi giver dig en bedre dykkeroplevelse...

  • Profile image
    Padi Advanced

    Maria Jespersen svarede den 26. december 2009 kl. 13:14:47 | IP-adresse er gemt

    På trods af nogle enkelte grammatiske fejl, så er det en udemærket guide. Den vil jeg da gerne anbefale andre at læse. Fortsæt du endelig med den slags guides.

  • Profile image

    Line Jensen svarede den 27. december 2009 kl. 16:13:56 | IP-adresse er gemt

    Flere af dem tak... jeg kunne godt tænke mig at vide mere om nogle af de gode BCDer...

Der er lige nu 121 dyklinger online

Dyka lige nu:

Dyka har lige nu indfanget 84 dyklinger.
Sig hej til vores nyeste medlem: cindy

Dykning er en farlig sport, vi anbefaler at man dykker med anerkendte dykkeklubber og altid dykker efter hvad din uddannelse kvalificerer dig til. Vi forsøger i så vidt udstrækning som muligt at holde alt indhold på dette site opdateret. Grundet indholdets natur og indsamlig fra anden part kan vi ikke være sikre på at det altid til tilfældet. Dyka kan ikke holdes ansvarlig for fejl eller mangler på dette site eller for handlinger du måtte foretage efter at have læst dig til det her. Hvis du finder fejl på sitet, opfordrer vi dig til at melde det til os, og vi vil snarest muligt rette dem.

Copyright © 2009-2010 DYKA (dyka.dk)